Du er her:
Mottaker: HARTVIG LASSEN
Datering:16. august 1875
Sted: KITZBÜCHEL, TYROL
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære Lassen!
Først igår aftes modtog jeg her, højt oppe mellem fjeldene, hvor jeg tilbringer sommeren, dit venskabelige brev, hvilket jeg herved skynder mig at besvare.
At «Peer Gynt» kun i forkortet skikkelse kan bringes på scenen, er en selvfølge. Da jeg første gang tilskrev Grieg angående musiken, udviklede jeg for ham hvorledes jeg havde tænkt mig at fjerde akt burde erstattes ved et tonemaleri, der antydede indholdet og som ledsagedes af et par levende billeder eller tableaux
 
 
forestillende de dertil mest passende situationer i den udeladte akt, f: ex: Peer Gynt og araberpigerne, Solvejg ventende hjemme ved hytten o. s. v. – Denne plan meddelte jeg herr Josephson , men han var ikke enig med mig deri; hvorimod han forelagde mig et forslag til strygninger i replikkerne, hvilke strygninger forekom mig foretagne med megen skønsomhed og hvortil jeg gav mit samtykke.
Hvilken af begge fremgangsmåder der er at foretrække, drister jeg mig her i frastand ikke til at afgøre. Jeg vil helst at Du og herr Josephson skal drøfte og afgøre sagen. Han har forsikret mig at såfremt hans intention befølges,
 
 
vil stykket blive et yndet folke- og kasse-stykke. Jeg vil imidlertid helst stå udenfor det hele og er tilfreds når der kun sørges for at forestillingen indskrænkes til en passende længde; thi i modsat fald er alt ødelagt. Jeg beder altså theatrets autoriteter om at handle efter bedste skøn; der er grunde, som taler for begge de omskrevne alternativer; for afgørende at vælge mellem disse må man befinde sig på selve stedet, kende den påtænkte rollebesætning, vide, hvad theatret i dekorativ henseende har at råde over, hvad maskinmesteren kan præstere, o. s. v.
Kun et vil jeg fremsætte som et særligt ønske, nemlig at stykket bringes til opførelse allerede
 
 
før jul og overhovedet så tidligt i sæsonen som muligt. Stykker, der udskydes til hen på vårkanten, kan ikke påregne synderlig interesse fra publikums side, og et stykkes modtagelse i det første spilleår er altid afgørende for dets senere levedygtighed på repertoiret.
Hermed, kære ven, har jeg sagt, hvad jeg ved at sige om sagen. –
Skulde din gæst, professor Molbech endnu opholde sig deroppe, så hils ham fra mig. – For den fra din omskrevne unge elskværdige niece modtagne hilsen beder jeg Dig frembære min forbindtligste genhilsen og tak. – Til Dig selv ligeledes de bedste hilsener fra min hustru og
din hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her